Riffelprøver i 2023
Det er planlagt, at HHK riffel for DJ afholder riffelprøver på følgende datoer i 2023:
Lørdag d. 29. april 2023
Lørdag d. 16. september 2023
Søndag d. 12. november 2023
Generelt om riffelprøven:
Tilmelding til prøve
Du skal tilmelde dig riffelprøven på Naturstyrelsens jagtportal www.mitjagttegn.dk. Her kan også ses, hvor i landet, der afholdes riffelprøver og hvornår.
Inden du kan gå til riffelprøve skal du have deltage i og have dokumentation for, at du har deltaget i det obligatoriske riffelskydeforløb. Det kan du læse mere om her.
På Danmarks Jægerforbunds hjemmeside findes desuden video (nederst på siden), som viser en praktisk prøve. Her findes også diverse andre nyttige links.
Gode råd inden riffelprøven
- få indskudt din riffel med den ammunition, du vil bruge til prøven (der må godt anvendes fuldkappet/spidsskarp ammunition)
- træn med de hjælpemidler, du vil benytte (skydestok, støtteben, taske ect.)
- se om der er fejl på våbnet (om låsestol & kikkert er spændt fast, om pibe klemmer på forskæfte ect.)
- vær dus med lås/bundstykke.
Medbring til prøven
- gyldigt jagttegn og våbentilladelse
- kvittering for indbetaling af prøvegebyr
- prøvebeviset udfyldt med cpr.nr. og prøvested
- våben
- ammunition (du skal skyde 6 skud - hav ekstra med til hvis du får en klikker)
- hjælpemidler (skydestok, støtteben, taske etc.)
Du vil blive bedømt på skydning og våbenhåndtering
- Check kammer
- kig gennem løbet inden du afgiver 1. skud
- check magasin, kammer efter du har skudt de 6 skud
- overdriv din kontrol og sikkerhed, så prøvesagkyndige kan se, hvad du laver.
- Læs instruks til aspirant grundigt inden prøven (findes på jægerforbundets hjemmeside)
PRØVESKIVE
